Fri fragt

1-2 DAGES LEVERING

SIKKER BETALING

90 DAGES RETURRET

Priser inkl. fortolling og mva.
Fri frakt
3-5 dags levering
90 dages retur
Tlf +45 23 93 04 05

Ideer til bryllupsgaver

Et bryllup er en helt særlig begivenhed, og noget både gæster og især brudeparret bruger mange timers forberedelse på. Som gæst er den største opgave ofte at vælge en bryllupsgave. Tøjet er på plads, talen er skrevet, men gaven mangler. Hvad finder man på? Hvad er den perfekte bryllupsgave? Her får du en række gode ideer til bryllupsgaver.

Personlige gaver er bedst

Der er ofte mange overvejelser i forbindelse med køb af gaven. Man vil gerne give en gave der falder i brudeparrets smag, og som de kan bruge i mange år frem. En god bryllupsgave vil minde brudeparret om deres særlige dag og bringe smil og glæde i fremtiden. Det vigtigste, når du vælger bryllupsgave, er at vælge noget personligt, som du synes passer perfekt til parret.

En gave der holder for evigt

Vil du give en helt unik gave? En eksklusiv skulptur er noget ganske særligt at modtage i gave. Det viser at der er tænkt over gaven og at den er særligt udvalgt med øje på brudeparret. Skulpturerne er lavet i bronze eller messing , som er meget stærke materialer, der holder i mange, mange år. Med tiden vil materialerne udvikle patina, men det gør dem kun endnu smukkere. Det er en fin tanke, at give en gave der holder for evigt – skulpturen bliver dermed et symbol på kærligheden, der også holder evigt.

romantisk billede til forside webshop 300x240 - Ideer til bryllupsgaver

Elegant eller humoristisk?

Kærlighed er omdrejningspunktet for skulpturerne, men der er flere forskellige at vælge imellem og der er noget der passer til ethvert hjem – og ethvert brudepar. Vælg eksempelvis den elegante, stilrene ”Enhed”, den romantiske, smukke ”Kærlighed” eller den humoristiske ”Se sagen fra to sider”. Finder du en figur med en symbolik der passer til brudeparret, er det den perfekte bryllupsgave, som vil glæde hele livet.

Dekorative gaver til hjemmet

Et andet godt bud på en bryllupsgave er dekoration til hjemmet. Træfigurer, vaser og lysestager er kendte bryllupsgaver. Gå enten efter de gode gamle klassikere der altid holder eller slå dig løs og vælg sjove, moderne udgaver. Hvis du kender brudeparrets stil godt kan du give kunst til væggene, eksempelvis et smukt maleri eller en kreativ kunst plakat.

Praktiske gaver

Er brudeparret lige flyttet sammen? Eller mangler de måske bare lidt udstyr til hjemmet? Selvom en gave er praktisk behøver du ikke gå på kompromis med design. Stilfulde skærebrætter i træ, viskestykker med flot print, skønt sengetøj i god kvalitet eller effektive køkkenmaskiner vil alt sammen glæde brudeparret. Har parret en have kan gode haveredskaber også være en god og anderledes gave.

Giv en på opleveren

Hvis du synes brudeparret har materielle ting nok så giv en oplevelse. Det kan være en lille ting såsom et gavekort til en middag for to eller det kan være en større ting som et ophold på et dejligt sted. Når brylluppet er overstået og hverdagen melder sig vil brudeparret med garanti sætte pris på at se frem til en oplevelse sammen.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.