Fri fragt

1-3 DAGES LEVERING

SIKKER BETALING

30 DAGES RETURRET

KUNDESERVICE 23 93 04 05

Kunst til hele Danmark siden 1992

Specialopgaver – vi har idéerne
Skulpturpriser og Awards – store skulpturer til park og anlæg

 

Vi udfører store specialfremstillede skulpturer, samt skulpturpriser og Awards for virksomheder og organisationer.
Gennem årene har vi samarbejdet og udført skulpturer og skulptur-priser for en lang række kendte danske virksomheder og organisationer. Heriblandt DBU – “ÅRETS SPILLER”, partiet Venstre – “FRIHEDSPRISEN”,  Dansk Industri – “INITIATIVPRISEN” og  “DANMARKS BEDSTE ERHVERVSKLIMA”, Dansk Ingeniørforening – “IDA-TELEPRISEN”,  m.fl.

Vi indleder et samarbejde med vores kunde ved at sætte os grundigt ind i historie og baggrund for den enkelte skulptur-pris. Dernæst kommer selve idéfasen, som visualiseres på skitseplan. Giveren bag skulptur-prisen har også mulighed for at komme med input og ideer, som kan inddrages i den endelige model. Når skitsen er godkendt af kunden, påbegynder vi selve modelarbejdet, som tidsmæssigt kan varier fra nogle få dage til flere måneder, afhængigt af kompleksiteten. Næste step er det egentlige støbearbejde og slutteligt patinering af skulpturerne.

Det er et kompliceret og tidskrævende arbejde at udføre afstøbninger i bronze eller andre metaller. Så når vi taler om skulpturelle priser/Awards, vil vi normalt anbefale at støbe skulpturen i minimum 25-30 eksemplarer, så omkostningerne kan fordeles på et fornuftigt stort antal eksemplarer.

Herunder ses en række priser og større skulpturelle værker vi har udført gennem årerne.

På denne korte video kan du se Palle Mernild udføre en skulptur i bronze


Dansk fodbold Award udført for DBU. Skulpturen uddeles hvert år til personligheder bag årets
største fodboldbedrifter. Her er det Åge Hareide der modtager skulpturprisen som
“Årets træner”. Kasper Schmeichel og Pernille Harder modtog prisen som henholdsvis “Årets mandlige spiller” og “Årets kvindelige spiller”.

Kunstner Palle Mernild.

Skulpturpris udført for partiet Venstre. Uffe Ellemand modtager her Frihedsprisen.
Skulpturen er udført i bronze og plexiglas. Titel “Udsyn til verden”.
Kunstner Palle Mernild.

Erhvervsnøglen udført af Palle Mernild. Dansk Industri kårer hvert år den kommune i Danmark med bedste erhvervsklima. I 2012 blev prisen overrakt til borgmester Lars Krarup i Herning Kommune. De sidste 10 år har Herning og Ikast-Brande kommune skiftes til at modtage prisen.

Frihedsprisen udført af Palle Mernild.

Ulla Tørnæs har modtaget Frihedsprisen for sin utrættelige kamp for at skabe mere balance mellem kønnene – og dermed mere balance i verden. Frihedsprisen uddeles hvert år på Venstres Landsmøde og går til en organisation eller ildsjæl, som har gjort en ganske særlig indsats for den personlige frihed.

Bronzeskulptur Balance på sokkel af sort granit. Kunstner Palle Mernild.


Skulpturpark i Skjern med 10 store skulpturer udført af Palle Mernild. På billedet ses
tidligere minister Esben Lunde Larsen, som her indvier skulpturparken.
Skulpturerne er fra den serie af skulpturer, som Palle Mernild har døbt TYPERNE
og som på humoristisk vis fremstiller forskellige karikerede mennesketyper. Hver
skulptur vejer ca. 800 kg. og er udført i sort håndhugget marmor og efterfølgende poleret.

Besøg vores afdeling med billedkunst

Vi har også en stor afdeling med billedkunst.
Besøg www.GalleriMernild.dk

Opdaterer…
  • Ingen varer i kurven.