Sammenhold
1.650,00 kr.
SAMMENHOLD – kærlighedens bånd
Open Edition
Kunstner: Palle Mernild
En elegant og symbolsk bronzeskulptur, der hylder kærligheden og vores evne til at skabe stærke bånd – på trods af forskelligheder. Sammenhold er skabt med flydende linjer og smukt afstemte overflader, hvor hver vinkel fortæller sin egen historie om nærhed, tosomhed og livslang kærlighed.
En oplagt gave til bryllup, jubilæum eller som et varigt symbol på kærligheden mellem to mennesker.
Et smukt digt af Joachim Mernild følger med skulpturen og indrammer værkets budskab med varme og eftertanke.
Mål: Højde ca. 24 cm | Bredde ca. 5 cm | Dybde ca. 4 cm | Vægt ca. 1,0 kg
Signeret af kunstneren og leveres i gaveæske med beskrivelse og digt.
Dansk kunst med kærlighed og symbolik – håndlavet bronzeskulptur i Open Edition.
Læs mere
På lager
FRI FRAGT
1-2 DAGES LEVERING
90 DAGES RETURRET
Om Palle Mernild
Dansk billedkunstner og skulptør.
Siden 1992 arbejdet professionelt med eget galleri – Galleri Mernild – i Herning.
Palle Mernild er kendt for sine fortællende bronzeskulpturer, hvor humor, varme og symbolik mødes i et genkendeligt menneskeligt udtryk, der formidler fortællinger om fællesskab, mod, kærlighed og livsglæde – værker, som i dag er højt eftertragtede blandt virksomheder, institutioner og private samlere.
Et af hans mest markante værker er skulpturen "Manpower", overrakt til den ukrainske præsident Zelenskyj i 2022.
Palle Mernild har udført udsmykninger for både danske og internationale virksomheder, herunder LEGO Systems’ hovedkontor i USA, samt skabt en række skulpturelle priser som Årets Spiller for DBU, Teleprisen for IDA, og Frihedsprisen for Venstre.
Du kan se eksempler på disse og andre særlige opgaver under afsnittet Specialopgaver.
SAMMENHOLD - en hyldest til kærligheden
Kunstner: Palle Mernild
Kunstneren Palle Mernild har formgivet denne smukke skulptur i bronze, som en hyldest til kærligheden.
Skulpturens linjer flyder elegant sammen, og de patinerede og polerede flader er smukt afstemte. Ikke to sider er ens. Symbolikken i skulpturen leder os netop hen mod vores forskellighed, og samtidig vores evne til at skabe sammenhold – i betydningen kærlighed.
En slank og elegant skulptur – en velvalgt gave og et evigt minde om en helt særlig begivenhed.
Perfekt til f.eks. bryllupsgave, uanset om det er til de nygifte, kobber-, sølv- eller guldbrudeparret. Er også en smuk gave til den man elsker – uanset anledning.
Joachim Mernild har lavet dette digt, der udtrykker tankerne bag sin fars skulptur:
“At leve sammen
i fryd og gammen.
Sammenhold.
Også i svære tider
skal vi rumme de skæve sider.
Omfavnelsen af kærlighedens kompromiser, uden at gå på kompromis med sig selv,
kræver mod, hårdt arbejde og måske en smule held.
Det er sammenhold.
At sætte pris på hinanden, tosomheden, hvert sekund.
At finde den store kærlighed, er ikke alle forundt.
At støtte hinanden på livets vej.
At investere i et vi, og ikke blot i et du og jeg.
At være der for hinanden, når sommeren er varm og vinteren er kold.
Dét er sammenhold.”
(Dette smukke digt følger med skulpturen).
Håndlavet bronzeskulptur – Open Edition – patineret og poleret, så hver skulptur fremstår med sit eget udtryk.
Højde ca. 24 cm. Bredde ca. 5 cm. Dybde ca. 4 cm. Vægt ca. 1,0 kg. Signeret PM.
Skulpturen leveres i en flot gaveæske med vedlagt beskrivelse af kunstner samt kunstværk.
Håndlavede bronzeskulpturer – Open Edition – dansk kunst med humor og symbolik




